Uhdadadadaaaaa

Uhdadadadaaaaa
Vipp efter mødet med meget varmt vand

fredag den 21. oktober 2011

Vipp .... kun til pynt .....

VIPP spand med problemer

Vipp er mere til pynt end til brug.


Vi har købt et stil ikon. En dyr Vipp spand som ikke tåler at blive desinficeret med kogende vand ... Her kan du læse hele forløbet i sagen som vi af ulogiske grunde ikke fik medhold i hos Forbrugerstyrelsen.
Siden vores dårlige erfaringer blev en realitet, har jeg på nettet fundet flere forbrugere som også har massive problemer med, at spanden tager mod lugt fra fx. bleer ... Så tænk dig om, inden du bruger flere tusinde kroner på produktet ...
I påsken 2010 skulle der skabes hygge i hjemmet med store lys i stagen. Ingen bemærkede, at der dryppede stearin ned på den flotte, sorte Vipp spand.
PYT! Tænkte jeg, det er en Vipp, så den skal bare ha en tur med kogende vand også blir den sikkert som ny ......
Nej ...Åhhhhh nej, ....da det varme vand ramte spanden blev den GRÅ!
Vi skrev derfor direkte til Vipp og forelagde vores problem ... og troede i vores naivitet, at Vipp ville stå inde for deres brand ... og hjælpe os med en ren ombytning og en forklaring på, hvorfor deres produkt ikke kunne holde til det varme vand.

På Vipp´s egen hjemmeside er der sågar billede af en Vipp spand i et storkøkken ... og i sådanne bruges der vist dagligt meget varmt vand ...

Afgørelse i sagen

AfgørelseOprettet af iben fre, oktober 21, 2011 17:52:51
Her kan du læse Forbrugerstyrelsens afgørelse.
Når Vipp IKKE skriver i deres vejledning at den kan ...eller kan ikke .... tåle varmt vand .... selvom de skrev det i deres mail til os .... får det større betydning end at spanden som er til bleer, æggeskaller, fiskeaffald osv. ikke kan tåle at blive skoldet!

Malerteknisk undersøgelse

Malerteknisk undersøgelseOprettet af iben fre, oktober 21, 2011 17:44:47
Undersøgelsen ligger her:

Undersøgelsen understøtter vores tanker .... så igen kan vi kun undre os over Forbrugerstyrelsens afgørelse.

Vil Vipp være venlige?

Mail VippOprettet af iben fre, oktober 21, 2011 16:27:53
4.april 2010
Vi har gennem lang tid været rigtig glade for vores Vipp 24, som har fungeret rigtig godt i køkkenet.
Her i påsken var vi så uheldige og sildte stearin på siden af spanden - det forsøgte vi at fjerne med varmt vand....vedhæftede billede viser hvor galt det gik !

Ja, vi har læst 'Care Instructions', men desværre først, da vi havde forsøgt at fjerne stearinen.
Det er jo nok ikke det første man tænker på, når man skal rengøre en 'affaldsspand', der som I selv skriver på hjemmesiden er "Ideel til køkkenet".
En affaldsspand skal jo med jævne mellemrum rengøres....og kan risikere at blive ramt af madrester mv og dermed ha' behov for en ekstra rengøring - det kan vores sorte Vipp spand så tilsyneladende ikke tåle !?

Hvad gør vi nu ?

Kan vi få lavet vores yderspand ?

Kan vi udskifte til en rustfri yderspand, der givet må kunne tåle noget mere ?

Kan en sort spand eventuelt behandles med en klar lak, der gør det lettere at rengøre spanden ?

Vipp'en klæ'r vores køkken rigtig godt - og den har været en fantastisk løsning på vores behov på affaldsfronten - og så ser den godt ud, der hvor den står ;-)

Kan I hjælpe os på den ene eller den anden måde....


Mange hilsner
Og så svarede Vipp venligt:
6.april 2010
Hej Iben

Jeg er ked af at høre om jeres uheld med spanden.

Det er ikke et problem at bruge varmt vand på spanden, men det er klart at hvis I putter varmt vand på spanden, vil stearinen smelte og løbe endnu mere.

Jeg har spurgt vores produktchef til råds og han ville forsøge at blive ved med at putte varmt vand på spanden oppe fra og ned så stearinen forhåbentlig løber mere og mere ned ad siden for til sidst at nå bunden og forsvinde.

I vores care instructions anbefaler vi en våd klud, men der står ingen steder den ikke kan tåle varmt vand for selvfølgelig kan spanden det, dog er det vigtigt at den bliver tørret grundigt af for at undgå at den vil ruste hvis den får lov at stå og søppe i vand i lang tid.

Jeg håber at det kan hjælpe til at få spanden ren igen, selvom det nok kommer til at kræve lidt arbejde.

Med venlig hilsen/Kind regards,
Karina Filsø, Sales Coordinator

Vipp · Snorresgade 22 · 2300 Copenhagen · tel.: +45 3264 0307 · www.vipp.com · subscribe to Vipp newsletter

Vi kontakter igen Vipp og fortæller dem, at det ikke er stearinen der er problemet! Det er den manglende maling ... og Vipp svarer:
6.april 2010
Jeg kan forstå at du nu har talt med Jakob vores produktchef.
Det vi kan tilbyde er at du kan aflevere spanden her på vores kontor på Island Brygge og så vil Jakob kigge på den.
Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen/Kind regards,
Karina Filsø, Sales Coordinator

Vipp · Snorresgade 22 · 2300 Copenhagen · tel.: +45 3264 0307 · www.vipp.com · subscribe to Vipp newsletter
Det gør vi så ... Vi kører ind til Islands Brygge hvor Vipp´s produktchef får lov til at se spanden og han får lov til at hælde mere varmt vand på den .... Og de grå plamager vokser!
Til sammenligning prøver han at gøre det samme på en sæbedispenser fra deres udstilling ... Og intet sker. Dispenseren kan tåle kogende vand. Vi mener derfor at det må være bevidst, at der er en produktionsfejl på spanden.Vipp giver os derfor en ny spand ..... og efterfølgende en regning på 1492,50 kr.Vi undrer os ... meget ....og skriver derfor igen til Vipp:
17.juni 2010
Hej Linda og Jette på medhør - vi har diskuteret jeres faktura....og er nået frem til, at vi ikke finder den rimelig.
Da jeg var inde hos jer, blev det med al tydelighed afdækket, at den sorte lakering på vores gamle VIPP-spand ikke modstår varmt vand....men at et sortlakeret produkt taget fra jeres udstilling klarede selv kogende vand.
Det viser sig, at det varme vand tilsyneladende afstedkommer en 'affedtning' af lakeringen på vores gamle spand....en affedtning, der efterfølgende godtnok kan genoprettes med olie....dog ikke uden at produktet herefter fremstår skjoldet.
Det var jeres egen Jakob, der foretog 'test' på både vores gamle spand og en af jeres egne sortlakerede dispensere. Og hermed har I jo selv konstateret, at lakeringen på vores VIPP-spand ikke er af samme modstandsdygtige kvalitet, som på det nyere produkt der blev sammenlignet med.
Egentlig har vi nok en forventning om, at I med et kvalitets-mærke som VIPP er parat til at tage konsekvensen af, at et produkt IKKE lever op til de kvalitetskrav, som I selv under mit besøg hos jer gav udtryk for, at man må kunne stille.
Og dette gør selvfølgelig, at vi undrer os lidt over, at I mener at kunne retfærdiggøre en faktura....omend den angiveligt skulle være på 'engrosprisen'. Reelt betyder det, at I har jeres normale avance på produktet....det vi reelt ville spare er forhandlerens avance. I vil til gengæld ha' jeres normale avance - ikke på et gensalg, men på en ombytning, der skyldes at vores VIPP-spand ikke lever op til jeres egne forventninger til produktets kvalitet.
Her hopper kæden lidt af, set med vores øjne.
Vores forslag er, at I sender os en kreditnota, der udligner jeres faktura 90360....eller at vi alternativt betaler et symbolsk beløb for nu at være blevet ejere af en ny og tilsyneladende bedre VIPP-spand, end den første vi købte.
Vipp svarer:
17.juni 2010
Tak for din mail. Det er trist at høre, at du ikke finder vores løsning tilfredsstillende. Som du selv skriver, er Vipp et kvalitetsmærke som er klar til at tage konsekvensen af, at der kan ske fejl på nogle af vores produkter. Dette gør vi meget ud af og jeg synes også, at vi i dit tilfælde har levet op til dette. Efter information fra mine kollegaer, skulle der ikke have været nogen problemer med din Vipp-spand, før efter der var spildt stearin på den. Efter din henvendelse hos os, lavede vi den aftale om, at du kunne købe en ny Vipp-spand til nettopris. En aftale som vi har holdt fra vores side og også forventer gengældt.
Da du afhentede spanden, fik jeg din underskrift på, at du ville overføre pengene hurtigst muligt, eftersom du uheldigvis havde glemt kontanter og pung.
Jeg kan desværre ikke tilbyde dig en kreditnota på spanden.
Det jeg kan tilbyde er, at vi fuldfører den aftale vi først indgik eller også kan I sende den nye spand retur til os ubrugt.
18.juni 2010
Hej Katrine og I andre, der er med på sidelinien...
Jeg bliver nød til at korrigere dig lidt, desværre :
- problemet med grå skjolder på vores sorte VIPP-spand skyldes IKKE
stearin, men det varme vand, som blev anvent til at fjerne stearinen med
- indirekte kan man sige, at stearinen var den udløsende faktor....men IKKE årsagen til skaden. Det varme vand kunne være kommet i spil i forbindelse med anden rengøring.
Iøvrigt var det få og små stænk stearin, der kom på spanden, mens hele det område, hvor der kom varmt vand på, der blev gråt og skjoldet....inklusive de pletter, hvor der havde været stearin
Vi står altså med en sort VIPP-spand, hvor lakken af ikke kendte årsager bliver misfarvet, når der kommer varmt vand på lakken.
Umiddelbart virker det til, at hærdningen ikke er sket efter forskrifterne.
Jakob har selv testet både vores spand og en sort dispenser fra jeres udstilling.
Lakken på vores spand blev grå-skjoldet, da Jakob hældte varmt vand på....mens der ingen forandring var på den sorte dispenser fra udstillingen.
Altså et klart bevis på, at lakken på vores sorte VIPP-spand ikke er i samme kvalitet, som den på jeres dispenser !
Den type lakering, som I benytter, skal IKKE være varmefølsom, som
tilfældet er på vores spand.
For mig er det her ikke et spørgsmål om at overholde en aftale.
Vi overholder altid vores aftaler. Men her føler vi, at det er rimeligt, at tage jeres 'løsningsforslag' op til genovervejelse !
Lakken på vores spand lever IKKE op til jeres egne krav til en lakering....i det mindste ikke efter, hvad Jakob udtalte.
Så efter vores mening tager VIPP i dette tilfælde ikke konsekvensenaf, at der er fejl i kvaliteten på jeres produkt ! Og det er noget vier parate til at få afprøvet via de instanser, der nu findes til den slags.
Lad mig høre fra jer - og lad os få afsluttet denne sag.
Iøvrigt er der ingen problemer med den nye spand, der uden problemer kan rengøres med varmt vand.
Så spidser Vipp blyanten og d. 21. juni 2010 får vi dette svar:

Jeg har gennemlæst korrespondancen mellem dig og vores administration. Det er korrekt at der er forskel på de to lakeringers opførsel. Vores ene produkt modstår dårligt kogende vand, hvorimod vores andet produkt er malet i en uovertruffen kvalitet der kan modstå kogende vand.
Der står ingen steder i vores brugs-og vedligeholdelsesvejledning at produktet skal kunne modstå kogende vand eller 96-98 grader varmt vand som din spand er forsøgt renset med efter uheldet med stearinen. Det er ej heller beskrevet i vores kvalitetsdokumentation at leverandøren skal garantere resistens overfor kogende vand.
Der står i vedligeholdelsesvejledningen til produktet at produktet må rengøres med en fugtig klud og en blød børste. Altså har du/ I ikke handlet jf. vedligeholdelsesvejledningen, hvorved garantien bortfalder og produktet kan tage skade. Dette gælder også dit nye produkt som du nævner at du med succes har rengjort med varmt vand- dette er på eget ansvar.
Jette Egelund har som en kompensation for jeres oplevelse med uheldet og IKKE som en erstatning på grund af fejl eller defekt ved produktet, tilbudt at I kunne købe et nyt produkt til halv pris. Et tilbud du har accepteret. Og da I hverken er forhandler eller på anden måde er berettiget til forhandlerrabat eller anden prisreduktion er det selvfølgeligt halv pris af udsalgsprisen der er tale om – intet andet har på noget tidspunkt været på tale.
Sagen kort:

1. Dit produkt er behandlet forkert i forhold til vedligeholdelsesvejledningen, hvilket uheldigvis har medført en skade på produktet
Du er blevet tilbudt et nyt produkt til reduceret pris, hvilket du har accepteret
Du finder, efter modtagelse af regningen og efter ibrugtagning af det nye produkt, ikke prisen rimelig.
Fakta er meget enkle;
A. Du er ikke berettiget til erstatning eller ombytning af produktet, grundet bortfaldet garanti.
B. Du er ekstraordinært blevet tilbudt et supplementprodukt (da vi ikke har krævet at få det skadede produkt i bytte) til reduceret pris som du ved bestilling, afhentning og ibrugtagning af har accepteret.
C. Du søger efterfølgende at få reduceret prisen yderligere eller at få varen uden beregning, hvilket Vipp ikke accepterer.
Jeg må derfor igen bede dig om, indenfor den aftalte frist, at indbetale det skyldige beløb for den modtagne spand. Fristen for rettidig betaling er 26/6-2010.
Venlig hilsen/Kind regards,
Jakob Andersen, Product development- and Supply chain Manager
Denne mail svarer vi også på d. 21. juni 2010:

Kære Jakob, tak for din mail !
Hvis du tænker tilbage, så nævnte jeg selv jeres vedligeholdelsesvejledning, da jeg var inde hos jer.
Jeg fortalte også, at vi først fandt vedligeholdelsesvejledningen på nettet, da vi oplevede problemerne med lakken i forbindelse med vores forsøg på at fjerne et par stearin-stænk fra vores VIPP spand.
Og ja, jeg kan læse, hvad der står i vejledningen - jeg kan også se, hvad der ikke står....og sjovt nok så står der ikke noget om, at der skulle opstå problemer, hvis man eksempelvis bruger en klud med varmt vand eller en blød børste ligeledes med varmt vand.
Og på jeres hjemmeside viser I selv jeres spand i et storkøkken-miljø, hvor de fleste nok vil ha' en klar forventning om, at der rengøres med andet end en fugtig klud eller en blød børste med 'lunkent vand'.
Det undrede mig faktisk lidt, at I ikke ønskede at beholde vores gamle spand, så der kunne graves lidt i, hvad der er årsagen til, at lakken på vores spand IKKE er 'malet i en uovertruffen kvalitet', sådan som du selv beskriver lakken på det produkt, som du mente var direkte sammenligneligt, da jeg var inde hos jer !?
Hvis du på forhånd vidste, at vores spand kunne være malet med en ringere lak, eller med en anden forarbejdningsteknik, så giver forsøget med varmt vand på vores spand og jeres produkt hentet fra udstillingen jo overhovedet ingen mening !
I er såmænd stadig velkomne til at få vores gamle spand, så I kan få afdækket, hvad det er, der gør, at den ikke lever op til den standard, som jeres øvrige eller nyere produkter gør....måske er det her skoen trykker ? Er vores lidt ældre spand fremstillet et andet sted og i en anden kvalitet ?
Vi er kunde eller rettere slutbruger - vi står med et produkt, der IKKE er i en kvalitet, som I selv gav udtryk for, at man må forvente. Du selv fortalte om, hvordan jeres spande bliver lakeret....og hvad man dermed kan forvente efter en ovnlakering.
Sjovt nok, hvis jeg googler 'vipp + reklamation', så får jeg lidt nede af listen en forbruger, der har benyttet en af jeres spande til bleer - med pose selvfølgelig - men alligevel blev lugten fra bleerne hængende i spanden....det interessante er den 'tråd', der folder sig ud på denne side for familier med små børn.
Andre velmenende forældre / mødre byder så ind med en række forslag til rengøring af spanden - alt fra eddike, citron, teatreeoil, natron, bagepulver, rodalon, Matas desinfektion, brunsæbe mm.
Der er et par stykker i denne tråd, der angiveligt har rengjort deres VIPP spand med brun sæbe og varmt vand.....flere gange uden problemer. Og jeres egen Karina skriver i mail dateret 6. april, at det IKKE er noget problem at bruge varmt vand ! Læs venligst Karina's mail...
Måske forstår du, at vi undrer os - måske kræver det, at du hæver dig et stykke op over denne dialog. og ser det hele lidt 'udefra'....
Vores gamle spand lever altså IKKE op til det, I selv anfører, at den bør - og Karina henviser til jeres produktchef ( måske er det rent faktisk dig ??? ), der anbefalede, at vi skulle blive ved med at hælde varmt vand på vores spand !
NEJ, vi mener ikke, at det er rimeligt, at vi skal betale for en ny spand !
JA, jeg er udmærket klar over, at det er en efterrationalisering, når jeg efter afhentning af den nye spand tillader mig at kontakte jer.
Og ja, jeg er villig til at gå videre med dette....
PS - om ikke andet, så er det her et rigtig godt eksempel, som kan bruges, når jeg underviser mine studerende i service og kvalitet

D. 22. juni 2010 kommer ordet "svigagtig" ind i mailtråden ...Vipp kan helt sikkert noget!
Indledningsvist er jeg da glad for at vi kan bidrage med gode eksempler på service til Handelsskoleuddannelsen, det er efterhånden ikke tit virksomheder tilbyder noget ud over det de jf. lovgivningen er absolut forpligte til, og det er jo ikke tilfældet i din sag.
Du skal være velkommen til "at gå videre" med sagen. Jeg kan anbefale Forbrugerstyrelsen, så kan du én gang for alle få klarhed over hvorvidt din sag er blevet behandlet eller om vi som virksomhed har handlet mangelfuldt eller svigagtigt - det er jo god læring for alle parter.
Alternativ kan du kontakte dit forsikringsselskab for at se om de vil erstatte skaden.
Jeg agter ikke at gøre mere i din sag. Og jeg vil endnu engang henstille til at du indbetaler det skyldige beløb rettidigt.
Med venlig hilsen/Kind regards,
Jakob Andersen, Product development- and Supply chain Manager